group-21

Mobbebarometre

I mobbehåndbogen har vi udviklet en række barometre, der skal gøre det mere anskueligt, at finde ud af, hvor slem en aktuel mobbesituation faktisk er.

Mange taler om mobning og trivsel, og mange arbejder på godt og ondt med dette.

Men der findes ikke et redskab, til at score ind, hvor slemt det egentlig er for den som det går ud over. Og hvad der sker omkring det enkelte mobbeoffer.

Man kan blive enige om, at det er slemt. Men den som er ofret, har ofte ikke sproget eller forståelsen for, at fortælle om, hvor slemt det er. Og hvis de prøver, tror omgivelserne ofte ikke på, at det er ”så slemt” endda.

Hvis omgivelserne tror på, hvad der bliver sagt, har de ofte ikke handlemulighederne eller viden om, hvad der skal gøres.

Derfor er barometrene blevet til. Et konkret redskab til dem der er i en mobbesituation.

De følgende barometrer er et redskab, hvor man kan følge optrapningen i en mobbesag. Hvor den enkelte kan score sig ind i forhold til hvor slemt det er, men de også redskaber til, hvad man kan gøre på de forskellige niveauer.

Det er erfaringsbaseret, lavet og udviklet gennem 35 års arbejde med unge mennesker og deres forældre.

Der er 6 barometre

Alle viser på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er værst, hvad der sker omkring den, der bliver mobbet.

Barometrene skal forstås akkumuleret. Altså hvad der sker på trin 1 følger med på trin 2 osv. osv.

Når man op på niveau 5, er der mulighed for fysiske og psykiske ar, for den som det går ud over.

Barometrene følger samme skala og kan sammenholdes.

Det betyder, at du kan se hvad der sker i elevsituationen, hvad lærere og pædagoger gør af tiltag, hvad der sker i klassen og lidt til.

Endvidere er der et barometer med handlemuligheder, således man som forældre, lærer og pædagog helt lavpraktisk kan sætte ind på det rigtige niveau.

Altså hvad kan vi gøre, og har af handlemuligheder på de forskellige niveauer.

Barometrene er en ikke udtømmende liste, men en lang række af mulige handlinger i en mobbesituation.

Barometrene er som følger

Den mobbede – offret
Et barometer der viser, hvad offeret reelt kan være udsat for
Den mobbede – offret
Dette barometer viser, hvad barnet bliver udsat for. Ofte har det enkelte offer svært ved, at sætte ord på, hvor hårdt det er og hvad der egentlig sker. Her kan man sammen med ofret, se hvor slemt det er, og ikke mindst, ofret kan sætte sig ned, og læse og helt konkret pege på, hvilket niveau mobberiet foregår. Der er også et lidt mere simpelt udformet barometer henvendt endnu mere direkte til den enkelte.
Klassen
Et for klassen
Klassen
En beskrivelse af hvad der sker i klassen på de forskellige niveauer og hvordan eleverne bevæger sig i kulturen der opstår.
Lærerne/Pædagogerne
Et for de professionelle omkring klassen
Lærerne/Pædagogerne
En beskrivelse af hvad og hvordan de professionelle oplever mobningen – så længe den ikke er “ude i det fri” Selv den dygtigste lærer/pædagog kan blive snydt af omstændighederne, og tro at alt er godt. Lige indtil man får øje på det.
Et for forældrene
Et for forældrene
Som forældre står man ofte uforstående overfor, hvad der sker. Det eneste man er sikker på, er at man har et barn, der ikke trives. En lang række foranstaltninger kan blive sat i værk, uden at det har nogen indflydelse på barnets trivsel. Først når man ved, hvad man har med at gøre, kan man handle på dette.
Handlemuligheder
Et for hvordan man kan handle, både som forældre og pædagogisk, på de forskellige stadier.
Handlemuligheder
Hvad skal vi gøre? Som professionel inden for området får vi alt for ofte dette spørgsmål fra forældre, skoler, lærere og pædagoger. Derfor har vi udarbejdet en række handlemuligheder, ud fra hvor man er på skalaen. Vi er vidende om, at der findes en lang række tiltag, af forskellig kvalitet, derude - så dette barometer skal ses som et supplement. Om end det sagtens kan stå alene.
Til den enkelte
Et hvor et mobbeoffer kan score sig ind, i forhold til hvor alvorlig situationen er
Til den enkelte
Ofte har et mobbeoffer svært ved, at sætte ord på hvad der sker. Dette blandt andet fordi selvtilliden er i bund og den enkelte ikke mere ved, hvad der er slemt og ikke slemt. Ved at kunne tage udgangspunkt i barometret, kan den enkelte og de voksne omkring denne, se hvor slemt det er, og sætte handlemuligheder op efter dette. Se mere om dette i Medlemsområdet.
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt
0

Start typing and press Enter to search