Alle er enige om, at mobning er noget møg
Alle også unge mennesker ved, hvad det er. Vi er ofte ude og lave trivselsworkshop på skoler, gymnasier mm. og i forbindelse med dette beder vi også deltagerne (alder 6 til 26 år) om, at tale om, hvad mobning egentlig er.
Endnu har vi ikke oplevet nogen, der ikke kunne sætte ord på dette uvæsen.
Grundlæggende er mobning:
”Længerevarende systematisk drilleri af en enkelt eller flere personer”
Det er en mild beskrivelse, der dækker over hensynsløs menneskelig terror mod den enkelte.
Hvis man skulle være i tvivl, så skader mobning og giver mulighed for generel mistrivsel, angst, depression og meget andet uvæsen. Dette er yderst veldokumenteret.
Herunder følger en række næsten enslydende officielle beskrivelser af, hvad det egentlig er:
Dansk Center for Undervisningsmiljø har denne definition:
http://dcum.dk/grundskole/artikler-og-debat/hvad-er-mobning
Fra den store danske er der denne definition: http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/mobning
Fra wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Mobning
Grundlæggende beskriver de organisationer der arbejder med og mod mobning, mobning på samme måde.
Men mobning er ikke kun det, “som går ud over den enkelte”
Mobning er også en syg kultur i klassen. En kultur der tillader, at udstøde et eller flere mennesker.
Så når mobning skal håndteres og/eller forebygges, er det kulturen og fællesskabsforståelsen i klassen, der også skal arbejdes med!
Hvis kulturen (og eleverne) har taget over, er det vigtigt, at det pædagogiske personale, tager kontrol og ansvar over kulturen i klassen, og hurtigt begynder at arbejde med fællesskabet og forståelsen omkring det, at være ansvarlig i et fællesskab.
KUN FÆLLESSKABET ER STÆRKERE END MOBNING!
Citat: John-Erik Bang