Mobbehåndbogen.dk er udviklet af John-Erik Bang
John-Erik præsenterer herunder sig selv og hvordan Mobbehåndbogen.dk opstod.
De sidste ca. 35 år har jeg arbejdet med børn og forældre. Både som underviser, træner, rådgiver i Børns Vilkår, kriserådgiver, skoleleder og siden midten af 00´erne som ungdoms- og studiecoach.
Jeg gætter på, at jeg gennem årene er blevet en af de mest erfarne inden for dette område.
Ideen til Mobbehåndbogen opstod lidt efter lidt.
Jeg hørte mig selv, komme med udsagn a la: ”På en skala fra 1-10 er vi på en 8 osv. osv.” når jeg mødte mobbeofre.
Dette for at illustrere for både det enkelte offer, men også forældre og de professionelle, hvor alvorligt det i grunden er.
Men det slog mig, at ingen nogensinde spurgte hvad det betød. Andet end at det selvfølgelig var alvorligt.
Jeg begyndte for mig selv, at arbejde med:
Hvad nu hvis det er en 8´er på en skala 1 til 10? Hvad betyder det så?
Det blev et bevidsthedsarbejde for mig, og det gik op for mig at ingen havde gjort dette før. Altså der var reelt ingen redskaber til at fortælle, hvor alvorlig situationen egentlig var, andet end at denne var alvorlig.
Jeg har nu udviklet 6 forskellige barometrer der på en skala 1-10 hvor 10 er det værste, viser hvad der sker i en mobbesituation.
Det er et redskab til dig, der har med mobning at gøre, på den ene eller anden måde.
Den eneste grund til, at jeg har kunne lave disse forskellige barometre er, at jeg i mit virke får lov til, at møde den der bliver mobbet.
Jeg møder ofret, og gennem ofret møder jeg også dem omkring ofret. Forældrene, familien generelt, og dem som arbejder professionelt med elever og studerende.
De historier jeg har hørt, fra de mange jeg har fået lov at møde, er så vanvittige, at ikke engang formiddagsaviserne vil skrive disse, da de ganske enkelt er for voldsomme at præsentere.
Virkeligheden overgår, hvad vi forestiller os. Det er voldsomt.
Heldigvis oplever jeg også igen og igen, at den enkelte kommer videre. Familien slapper af og alt bliver godt igen. Det er desværre ikke en proces, der går hurtig.
Der er en virkelighed, der skal frem i lyset. Der er historier der skal fortælles. Der er traumer, der skal bearbejdes, og der er en normal hverdag, der skal genetableres. Det tager tid.
Virkeligheden for den der bliver mobbet, er ekstrem. Fra tid til anden for tæt på den ultimative beslutning.
En virkelighed der er uforståelig for os, der ikke er i det. Fortællinger der næsten æder mennesker op.
Men jeg oplever også, at den enkeltes historie, som kan være vanvittig hård, lige som forsvinder når vi er igennem, og alt er godt igen.
Den som har været gennem lidelserne, er klar og vil videre. Forældrene er glade, og vil i sagens natur også gerne videre – og de kommer det!
De vil væk fra fortællingen, historien om hvor slemt det var.
Men jeg husker. Jeg husker for den enkelte, hvor håbløst det virkede når de/vi var der, hvor det gjorde mest ondt.
Jeg ved også hvad der skete, og jeg ønsker ikke at glemme.
Fortællingen, historierne skal ud og være læring for os alle.
En læring om hvor vanvittig virkeligheden også er. Men også en vigtig læring i, at man kommer videre.
Jeg har samlet alle disse historier, og du får nogle få af dem.
Jeg kender og husker ”alle” de forskellige omstændigheder.
- Hvad der sker for den enkelte
- I skolen
- Hvad der sker derhjemme
- Hvad forældrene tænker
- Hvad der sker i klassen
- Hvad der sker på skolen på ledelsesniveau
- Hvad der sker blandt lærerne
Mobbehåndbogen samler denne viden, så den kan bruges i forbindelse med at komme videre. Eller for at forebygge mobning på skolen eller studiet.
Vi møder den enkelte i det svære, i ensomheden og håbløsheden og støtter og hjælper på vejen tilbage.
Vi sørger for, at man får vished for, at der er håb og nye mål forude.
Vi viser nuværende og kommende mobbeofre, at der er en vej, at der er håb og at jeg ved du/I kommer igennem det!
Jeg ved det – for jeg har set det igen og igen.
