REFERENCER
et lille udvalg af mange mange referencer
vi er dybt ydmyge, stolte og glade for hver og en af disse
FORÆLDRE
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage. Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen.
Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
IDA (MOR)
Kære John-Erik
Tak for din tilbagemelding. Og – tak for din meget professionelle coaching af Olivia.
Vi er meget stolte af hende, af at hun er nået så langt – på så relativ kort tid !
Det er en anden Olivia ( eller en anden side af Olivia), der i den seneste tid
har eksponeret sig for omverden. Det er godt gået, og vi er så glade!
Anja K, mor til Olivia på 16 år
Læs lidt mere på dr.dk om Olivia her
WORKSHOPS
-Set udefra er det bemærkelsesværdigt hvor stor en forandring, der skete med eleverne i løbet af dagen.
De blev mere og mere lydhøre overfor hinandens spørgsmål, svar og fortællinger. Det lykkedes på ganske få timer at skabe et rum, hvor alle turde sige noget – også de, der har det sværest.
Det var noget så banalt som dybt rørende. Væk var de smarte bemærkninger, facaden og de fastlåste roller.
Vel at mærke i aldersgruppen 12-15, der normalt har alle paraderne oppe, og som kan være svære at få til at lytte.
Det er også en aldersgruppe, der ofte bliver overladt til sig selv og egen hakkeorden, fordi socialiseringsprocessen i vores fælles bevidsthed primært foregår i de mindre klasser.
Anne Mette Birkvad
skribent og observatør ved vores trivsels/mobbeworkshop
Workshop 50 6.kl
Selv her et år efter kan vi mærke den positive ændring det fik for klassen at deltage på campen. De er mere søde mod hinanden og helt generelt bedre til at byde ind og hjælpe.
Hanne, lærer.
Workshop 7.kl årgang
Ingen tvivl om, at det har været godt for vores klasser at deltage på campen. Kulturen har ændret sig til det meget bedre i klassen.
Tine, lærer
Trivselsdag
“Jeg synes dit foredrag var skidegodt….sjovt med Michael Jackson og det der..
…håber du kommer igen en anden gang!”
CEYDA 7.U
UNGE
Hej John-Erik.
Ville blot sige mange tak for alt du har hjulpet mig med.
Jeg har fået det så meget bedre mht. hvordan jeg tackler kommentarer der kan minde mig om mobbe-perioden. Jeg kan sige fra, og det er jeg intet mindre end taknemmelig for. Så tak for det.
Selvom det er svært at genoprette venskabet, er det faktisk blevet rigtig godt mellem “C” og jeg igen. Vi er rigtig gode venner igen, og det er jeg virkelig glad for.
Jeg er så småt ved at starte op med sekretariatet, selvom vi først flytter den 20. juli. Jeg har været til opstarts weekend i denne weekend, og skal igen på fredag til søndag. Jeg er derudover også blevet valgt som torvholder for region Sjælland, og er i betragtning til at overtage ansvaret for Danske Skoleelevers svar på børnetelefonen, Elevtelefonen (http://elevtelefonen.dk/). Det er jeg super glad for, og jeg kan næsten ikke vente nu.
Tak for alt, det har været en lærerigt forløb.
Mange hilsner
Therese 17 år, XX skole.
“Kære john-erik, jeg gik fra at være ensom og alene derhjemme, til at finde modet, gøre noget og få mig nogle gode venner.
Dette havde aldrig været muligt uden hjælp fra dig, med denne sms vil jeg bare sig tak….. af hele mit hjerte tusind tak”
SOFIE, 17 ÅR