Mobbebloggen 3

 In Uncategorized

Historier:

Fra tid til anden vil vi her også poste enkelte mobbehistorier. Vi har desværre alt for mange af disse historier. Historier de færreste kender, og de fleste ikke forstår, kan lade sig gøre.

 

Hvorfor poste så vilde historier?

Fordi vi husker dem og vi ønsker ikke at glemme dem. Men bruge dem som læring.

Læring for, at der nogle gange er en virkelighed der skal ændres, men også en læring om, at det er muligt at komme videre.

Fælles for disse historier er, at vi vælger at bruge han eller hun, om den det nu en gang er gået ud over. Sandheden er, at det kan være både det ene og det andet.

 

Efter flere års mobning blev han af tre af mobbeudøverne endelig en dag inviteret med til en leg. De legede, og han begyndte at tro, at hans helvede endelig var ovre.

Dagen sluttede af med, at de aftalte også at mødes dagen efter.

Glad gik han hjem og meddelte, at det nu måske endelig, var ved at være ovre al den ubehagelige tid i skolen.

Familien glædedes over nyheden, og forældrene turde næsten ikke tro på dette. Også disse havde haft det hårdt i den periode (2 år) hvor mobningen havde stået på.

Glad mødtes han med de andre 3 drenge, og de besluttede at tage i skoven. De susede rundt i skoven og havde det sjovt.

På et tidspunkt ville to af drengene grave et hul, og dette gik de i gang med. Fordi de var 4, gik det relativt hurtigt med, at få gravet et pænt stort hul.

Skubbet kom helt uventet. Latteren fra de andre gjorde ondt. Han landede på skulderen. Det gjorde ondt.

Om det var følelsen af, at blive forrådt, blive grint ad eller faldet i sig selv der gjorde mest ondt kunne han ikke lige sætte ord på.

Hvad der dernæst skete kan de færreste forestille sig.

Historien var kort i de lokale medier.

 

Vi mødte ham, mobbeofferet, ( i virksomheden bang-coaching.dk )  kort efter alt dette var sket. Vi mødte familien også.

Langsomt langsomt efter mange mange samtaler begyndte han, at genvinde lidt selvtillid. Dernæst lidt selvværd.

Over tid blev han glad for sig selv. I dag er han glad og har det godt.

Familien faldt til ro, og fik tro på at alt blev godt.

På mobbebarometres skala 1 til 10 hvor 10 er det værste, sprang vi her skalaen. Det har vi desværre oplevet et par gange.

Det uvirkelige bliver virkeligt.

Igen og igen oplever vi at der, uanset hvor hårdt det må være, er en vej tilbage.

#dereraltidenvejtilbage

#kunfællesskabeterstærkereendmobning

Recommended Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt
0

Start typing and press Enter to search